Det svenske mineselskab LKAB har gjort en unik opdagelse i den nordsvenske mineby Kiruna: Den største beholdning af sjældne jordarter i Europa. Sjældne jordarter er særlige metaller, der er en kernekomponent i alverdens elektronik; fra harddiske til vindmøller og elbilmotorer – og derfor ekstremt vigtige for Den Grønne Omstilling.
Til trods for navnet er sjældne jordarter slet ikke spor sjældne, men Kina sidder på ca. 80% af markedet, og EU importerer op mod 99% af sit forbrug herfra. Selvom udvindingen af metallerne i Sverige har lange udsigter, får fundet derfor både grøn og geopolitisk betydning. Minedriften der skal til for at udvinde sjældne jordarter er dyr og udledningstung – så et billigt og lettilgængeligt alternativ er klart at foretrække; heldigt for os at forskere ude i verden er i fuld gang med at udvikle netop dét.
Kilde:ActualNews