60 virksomheder sikrer skov i Vejle Ådal

Det er populært for virksomheder at hjælpe naturen med mere plads. Flere end 60 virksomheder har sikret en hel skov sammen med 9.000 danskere. Den 500.000 kvadratmeter store Engelsholm Sønderskov i Vejle Ådal er årets julegave til naturen fra danskere i hele landet. Det er fjerde gang, Naturfonden frikøber skov med hjælp fra naturglade danskere og virksomheder.

Bengt Holst, formand for Den Danske Naturfond, er glad for virksomhedernes opbakning.

”Det er fantastisk, at så mange vil gøre en reel forskel for den trængte natur i Danmark. Det giver håb om, at vi kan vende biodiversitetskrisen, der buldrer løs. Sammen kan vi give naturen flere levesteder, og det giver fremtidens børn adgang til flere naturoplevelser,” siger Bengt Holst.

Læs mere her.