“Vild med dans” miljøcertificeres

Sammen med produktionsselskaberne Blu, Mastiff TV og Nordisk Film TV har TV 2 taget et vigtigt skridt på vejen mod grøn tv-produktion. Siden august er flere af de største TV 2-formater, Vild med dansGo’morgen Danmark og Go’aften Live såvel som X Factor, blevet produceret efter anvisninger fra bæredygtighedscertificeringen Green Film

Det indebærer bl.a.. at der anvendes LED-lys, hvor det er muligt, at der ikke bruges generatorer, og at så mange materialer som muligt er genbrug.

Alle tre produktioner skal desuden udarbejde en klimarapport, som sendes til godkendelse hos en ekstern certificerings- og inspektionsvirksomhed

Mads Enemark, som er produktionsleder på ’Vild med dans’, har været glad for processen:

”Vi var hos Mastiff TV selv begyndt at tænke i mere bæredygtige løsninger, men beslutningen om en egentlig bæredygtighedscertificering af Vild med dans betyder, at vi på produktionen har gennemgået og justeret flere ting, og at vi står sammen om at lægge pres på vores samarbejdspartnere for, at de også lever op til de nye standarder. Vores crew får et skub i forhold til at gøre op med vanetænkningen, og den erfaring tager man forhåbentlig med sig på næste produktion,” fortæller han.

Læs mere her.