Terrorangreb i frit fald

Antallet af terrorangreb og terrordræbte er faldet voldsomt siden 2015.

Det går fremad med bekæmpelsen af terrorisme. Dødsfald grundet terrorisme er globalt set faldet med over en tredjedel siden 2015, der var et af de værste terror-år i dette årtusinde.

Det er især Europa, som har set fremgang.

“Europæiske regeringer har gjort betydelige fremskridt med hensyn til indsamling og deling af efterretninger, hvilket afspejles i det betydelige antal forhindrede terrorangreb i de seneste år. Her kan vi tydeligt sige, at myndighederne har lært af de ødelæggende angreb mellem 2015-2017,” siger Dino Krause, der er Ph.d.-studerende og forsker i global sikkerhed og verdenssyn på Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS.

Analysen ‘Global Terrorism Index 2022’, der er lavet af The Institute for Economics and Peace, IEP, peger også på, at i to tredjedele af de 163 lande, der blev analyseret, var ingen døde på grund af et terrorangreb i 2021. Det er det bedste resultat siden 2007.

Læs mere her.