Det konstruktive nyhedsmedie Zetland sætter nu i kampagne i gang for at blive flere godt vil bidrage til den konstruktive journalistik som mediet står for. Som indledning til kampagnen for at få 3000 flere læsere skriver Zetland stifter og formand Lea Korsgaard:
“Verden er lige nu klimakatastrofe og krig i Europa, den er insekter, der uddør, og færre, der vil være lærer. Den er stressepidemi, en splittet stormagt og super-super-rige, der køber øde øer for at forskanse sig den dag, apokalypsen rammer. Den er Trump, der kan være på vej tilbage til magten, der er en – efter min mening – hetzagtig politisk debat i Danmark, der skræmmer kloge folk væk og får mange til bare helt at slukke. Jeg snakker med så mange mennesker, især unge, der faktisk ikke orker et folketingsvalg. Så verden er vitterligt vildt bekymrende.
Men den er også forunderlig. Den kan endda være vidunderlig. Den er en ny idé, en visionær tanke, den er de mennesker, der tager ansvar for at gøre den bedre. Og i dén verden er det så vigtigt, at tidens store spørgsmål ikke forplumrer sig i en strøm af ligegyldige overskrifter. Støj gavner kun de kyniske, mens alle andre taber.”
Flere og flere er nyhedstrætte, og et stigende antal (specielt unge) undgår nyheder. Så der er brug for medier, der giver mod på og lyst til at fokusere på det væsentlige. Det er det, Zetland forsøger at bidrage til. Så derfor vil vi gerne udtrykke et kæmpestort tak til alle jer ambassadører, som hjælper os med at sprede vigtig viden og historier, der forhåbentlig ikke bare indgyder til håb, men også mod til at stå imod og kæmpe for at gøre verden bedre. Vi kan kun gøre det, hvis vi er sammen om det!
Ønsker du at hjælpe Zetland så klik her.
DEJLIGT at høre og læse. TAK!
KH
Kirsten