Indtil fornyelig var der millioner af boliger i Indien, der ikke havde nogen adresse. Det medførte en masse problemer, når man i et stort slumkvarter skulle finde frem til en bestemt familie.
Det er nu ved at være fortid takket være koder udviklet af Google. Koder der fungerer som unikke adresser, ligesom et husnummer. Indtast det i Google Maps, og du kan finde vej lige til den rigtige dør. Pluskoder er afledt af en placerings bredde- og længdegrad og er open source. “Dette system er baseret på at opdele Jordens geografiske overflade i bittesmå ‘flisebelagte områder’ og tilskrive en unik kode til hver af dem,” ifølge Google .
At udtænke et præcist og navigerbart adressesystem til steder, hvor traditionelle adresser ikke fungerer, har længe været en udfordring – og ikke kun i lavindkomstlande eller slumkvarterer. Qatar er stort set uden vejnavne eller postadresser. Det samme er Accra, hovedstaden i Ghana, en by med to millioner mennesker.