Greenpeace gennemførte en vellykket aktion for at få fokus på regnskovs-ødelæggelser

En stor del af det europæiske landbrug er baseret på regnskovsfældning i bl.a. Brasilien. Skovene fældes for at der i stedet kan dyrkes foder til svin og køer i Europa.

Netop dette forløb lykkedes det 60 Greenpeace-aktivister fra 16 forskellige lande at sætte fokus på ved en aktion at forhindre det gigantiske sojaskib Crimson Ace i at sejle i havn i Amsterdam for at aflæsse sin last på 60.000 ton soja fra Brasilien. Skibet blev ved aktionen holdt tilbage i 18 timer, og aktivisterne fik således sendt et højt og tydeligt budskab til de europæiske regeringer, der i uge 19 har sendt repræsentanter til Bruxelles for at forhandle om en ny lov, som – hvis den bliver god nok – kan komme til at gøre en stor forskel for beskyttelsen af skove og natur globalt.

Se en lille film om aktionen