Det pløjefri areal fordoblet på 6 år

Det pløjefri areal er steget fra 11 til 22 procent siden 2016, og i alt 575.053 hektar dyrkes i dag uden ploven. En stigning, der ikke er slut endnu, vurderer formand for FRDK, Henrik Terp.Flere og flere landmænd dropper ploven, når de dyrker deres marker. Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at i alt 575.053 hektar af den danske landbrugsjord nu dyrkes med minimal jordbearbejdning.

Det svarer til næsten en fjerdedel af det dyrkede areal i Danmark. Og antallet af pløjefrie arealer er steget til det dobbelte af, hvad det var i 2016.

– Det er fantastisk, hvor mange landmænd der begynder at se de mange muligheder i de pløjefri systemer, og det er en stigning, der kommer til at fortsætte, siger Henrik Terp, der er formand for FRDK – Foreningen for Reduceret jordbearbejdning i Danmark.

Når jorden ikke pløjes har den bedre mulighed for at fastholde kulstoffet og et mere mangfoldigt dyre- og fugleliv.

Læs mere her.