Holland bekæmper kriminalitet med bløde domme

For under ti år siden kunne man finde 59 fængsler i Holland. Men ifølge informationssiden Prison Insider, som indsamler fængselsstatistik verden over, har Holland siden 2006 mere end halveret antallet af indsatte, fra 125 per 100.000 indbyggere til 56.4. Derfor har de nu lukket så mange fængsler, at der i 2018 kun var 30 tilbage.

”For det første skyldes faldet et fald i kriminalitet og dermed færre fængselsstraffe. For det andet har Holland haft en målrettet indsats med mere brug af alternative straffe,” fortæller Linda Kjær Minke der er professor MSO i kriminologi ved Syddansk Universitet.: ”Hollænderne har simpelthen fundet ud af, at når man straffer folk, skal det gøres på en måde, der mindsker risikoen for tilbagefald i kriminalitet. Det er en intelligent straffepolitik til forskel for i Danmark, hvor vi tværtimod skruer op for fængselsstraffen og ned for de alternative strafformer”. Læs mere her.