Aarhus indfører intern pris på CO2

Aarhus kommune vil indføre en pris på forurening på kommunens indkøb. Initiativet kommer efter at Klimabevægelsen i Danmark sammen med en række andre organisationer førte en stor kampagne under kommunalvalget. Her forpligtede hele 20 pct. af alle indvalgte byrådsmedlemmer i landets kommuner sig blandt andet på, at indføre en intern pris på CO2-forurening.

Til Jyllands-posten forklarer Jacob Bundsgaard, at den ønskede effekt er at: »Varer, der har en høj CO2-udledning, bliver dyrere, og varer, der har en lav CO2-udledning, bliver relativt billigere. Det betyder, at når man skal træffe en beslutning om at købe det ene eller andet produkt, er der er en økonomisk fordel ved at købe det produkt, der har den lave CO2-udledning.« Læs mere her.