Usædvanligt og perspektivrigt samarbejde i Mellemøsten

Israel har underskrevet en hensigtserklæring med Jordan og De Forenede Arabiske Emirater om at bruge fremtidsteknologier til at stille hinandens behov: Emiraterne bygger et stort solcelleanlæg i Jordan – for Israel – som til gengæld bygger et stort desalineringsanlæg hjemme i Israel, der konverterer havvand til drikkevand – for Jordan.

Det kan blive det største regionale samarbejde, som Israel nogensinde har indgået med sine nabolande, og det handler groft sagt om, at Israel har brug for vedvarende energi for at nå sine klimamål, men mangler land til solcelleanlæg, mens Jordan har masser af land, men mangler vand.

Aftalen er mæglet af USA, men visionen for aftalen kommer oprindeligt fra NGO’en EcoPeace Middle East, der består af miljøaktivister fra Palæstina, Jordan og Israel. Aktivisterne kalder aftalen for en historisk win-win sejr for ud af boksen-tænkning, der kan komme hele regionen til gavn og reducere konflikt gennem gensidig afhængighed af vedvarende energi.

Kilde: ActualNews