Dansk Teater har sammen med organisationen Bæredygtig Scenekunst NU lavet en handleplan for, hvordan landets teatre bliver mere bæredygtige. Aarhus Teater har arbejdet med det i fire år: “Det er ikke bare en dråbe i havet,” siger direktør.
Store kulisser, energisugende scenelamper og flotte kostumer.
Teaterforestillinger er ikke ligefrem bæredygtige per definition. Derfor er der brug for omstilling i scenekunstbranchen.
Det mener Aarhus Teater, som er blandt underskriverne på et nyt initiativ “En fremtid med bæredygtig scenekunst”, der er opstået i samarbejde mellem Dansk Teater og Bæredygtig Scenekunst NU.