Selvom befolkningen i Vietnams byer er eksploderet de seneste 30 år, får flere og flere bedre boliger.
På en enkelt generation er millioner af mennesker i Vietnam sluppet for et liv i slum. I 1990 boede flere end otte millioner personer i de vietnamesiske byer i slumkvarterer, men i 2018, hvor de seneste FN-data er fra, var antallet af slumboere faldet til omkring 4,6 millioner.
Og selvom slummen i Vietnam dermed næsten er halveret, skyldes det ikke, at færre har fået smag for at flytte ind til de store byer. Tværtimod er det store fald sket samtidig med, at bybefolkningen i landet næsten er tredoblet. Læs mere her.