Den oprindelige befolkning i Australien – aboriginerne – får nu langt om længe erstatning og undskyldning for den smerte som det hvide overherredømme har påført dem. Det drejer sig om de børn, der er blevet tvangsfjernet fra deres familier. Det handler om mere end 100.000 indfødte børn – kendt som den stjålne generation – som blev taget fra deres familier mellem 1900 og 1970.
Medlemmer af den stjålne generation, der stadig lever, vil nu kunne kræve 75.000 AU $ (39.800 pund) i erstatning. De vil også få støtte til at imødekomme deres sundhedsbehov.
Den australske premierminister Scott Morrison sagde, at erstatningsordningen var beregnet til “at sige formelt, ikke bare at vi er dybt kede af det, der skete, men at vi vil tage ansvar for det.”
The Healing Foundation, der repræsenterer oprindelige samfund, sagde, at erstatningerne var “et stort skridt i helbredelsesrejsen for stjålne generationers overlevende”. Det opfordrede regeringen til at yde traumahjælp til de berørte som en del af ordningen.
KIlde: Positive News