En dansk iværksættervirksomhed Seaborg Technologies er kommet godt i gang med at udvikle og indgå i samarbejde om produktion af flydende atomkraftanlæg i Sydøst-asien. Her er tale om anlæg på størrelse med en stor skibscontainer der kan producere strøm i en størrelsesorden som en mellemstor vindmøllepark. De kan producere energi markant mere sikkert og markant billigere end de eksisterende atomkraftværker. Læs og hør mere her om den danske virksomhed der vinder stigende anerkendelse og indgår aftaler i bl.a. Sydkorea.
2 kommentarer til “Spændende perspektiver for dansk a-kraft iværksættere”
Der er lukket for kommentarer.
Det er det rene vanvid at genoplive Atom-monsteret. Teknologien er underordnet. Sålænge atom-kraften er monteret på jordkloden så har vi et problem med sikkerhed, forurening, terrorisme, og den deraf følgende opskalering af “sikkerhed” – en undskyldning for stats-terrorisme – stats-kontrol.
Seaborg har helt klart fat i nogle nye teknologier, men skidtet er stadig farligt. Deres “undskyldning” med det smeltede salt er også mere eller mindre syg. Det smeltede salt bliver stadig radioaktivt. Skidtet er stadig farligt. En dirty bomb er stadig mulig. Sprængning af de der flydende reaktoerer er stadig en risikofaktor. Forurening er stadig en mulighed.
Vi mødes nu med de samme grådige energiselskaber der ser verdens største formål i at fortsætte med at slavebinde befolkninger overalt til deres energiforsyning. Tiden er løbet fra den slags arkaiske systemer.
Idag kan man få et sol-drevet solkoncentrator-system for under USD 30 per kiloWatt. Det betyder en energi-pris på USD 0.0006 per kiloWatt-time. Det svarer til DKK 0.0040 per kiloWatt-time. (tæl nullerne – jeg har talt efter for at være sikker på ikke at skrive noget forkert). I Danmark betaler du DKK 2,25 per kiloWatt-time i stikkontakten. Så du kan i dag købe solenergi for en pris på 600+ gange mindre, hvis du da ellers er interesseret i at have det stående derhjemme….
Hvis man skal tro fortalerne for Thorium reaktorerne, så er priserne som følger:
“The capital costs of thorium reactors would be lower than conventional nuclear reactors; a 1 gigawatt (GW) thorium power plant would cost at most an estimated $780 million in comparison to capital costs currently of $1.1 billion per GW for a uranium-fueled reactor.”
Nu ligger det sådan, at prisen for en uran-reaktor IKKE er USD 1,100 per kiloWatt som angivet ovenfor (1.1 mia. for 1 GW). Prisen er snarere på USD 7,100 per kiloWatt.
Men lad os spille med på vognen – og antage at prisen på Thorium-reaktorer er USD 780 per kiloWatt.
Så er det jo nu til at udregne at hvis sol-koncentrator-energi koster USD 30 per kiloWatt, og en Thorium reaktor koster USD 780 per kiloWatt, og hvis sol-koncentratoren kører i kun 1/5 af tiden (1800 timer per år) hvor Thorium reaktoren kører i 8760 timer per år, og, da solkoncentrator-systemet er beregnet til at køre i 100 år, og Thorium reaktoren regnes med at virke i 60 år – så får vi følgende regnestykke:
Merpris for Thorium energi i forhold til solkoncentrator-energi:
780 / 30 * 1 / 5 * 100 / 60 = 8.7 gange dyrere.
Så skulle pokker da tage enhver hvis man vil betale 8 gange mere, og så få et ukendt problem med Thorium-brændsels-affalds-afskaffelse.
Det er udregnet at der skal anvendes omtrent 1500 tons Thorium per år for at dække verdens behov af Thorium. Der regnes med at der er over 1,2 millioner tons Thorium rimeligt let tilgængeligt.
Men alt dette er jo revnende ligegyldigt, hvis det er 8 gange dyrere at opsætte Thorium reaktorer end simple solkoncentratorer.
Det er en skændsel at såkaldte industrielt avancerede lande kører med på Seaborg-vognen i stedet for at bruge hjernerne til at lave simple, fredsommelige, ufarlige solkoncentratorer, som ikke på noget som helst tidspunkt efterlader noget som helst farligt affald.
Den nævnte solkoncentrator ovenfor, er bygget i rustfrit stål og almindelige spejle. Dens komponenter er 99.9% genanvendelige.
Og – når vi anvender solkoncentratorer til at forsyne samme stålindustri og glas-industri med energi, bliver selv stålet til et rent produkt.
Venlig hilsen
Rational Intuitive Limited
David Svarrer
Direktør
Arghh. Jeg er sgu så sur!
Jeg glemte i min vrede også lige at redegøre for, at hvis vi laver centraliserede Thorium-reaktorer – så er vi jo som sædvanlig ikke ude over det problem at strømmen er lavet centralt, og at vi jo bruger den decentralt.
Derfor betyder det, at der er en distributions-omkostning på ca. 65% for at distribuere strømmen (denne pris inkluderer både transformer tab og tab i ledninger samt tab ved administrationen af el-selskabet og energiproduktionen).
Det betyder lige, at man kun får 35% ud af effekten fra Thorium reaktorerne mens man stadig får 100% ud af effekten fra solkoncentrator-systemerne som jo står lige ved siden af hvor man bor (på samme grund, for eksempel). Derfor skal man producere 1/0.35 = 2.85 gange mere energi ved Thorium-produktion end ved sol-produktion. Dermed øges prisforskellen fra 8.7 gange dyrere til 8.7 x 2.85 = 24.86 gange dyrere. Vi har jo i ovennævnte model heller ikke taget højde for køb af Thorium, og opbevaring af affaldet bagefter, transporten af dette i høj-sikre systemer og transport-vogne, betaling for lageret i hundreder eller tusinder af år. Vi har heller ikke taget højde for forråelsen af samfundet på grund af de sikkerhedsforanstaltninger helt op på militært niveau til at sikre os imod terroristers forsøg på at skaffe sig radioaktivt materiale.
Det kommer til at koste os dyrt at stå, med flere atom-eksperimenter. Det er jo det rene vanvid at vi har højt-uddannede idioter i firmaer som Seaborg, der ganske enkelt ikke har tænkt sig om, inden de satte ud på denne her flugt fra virkeligheden.