Aalborg sætter sig i førersædet for grøn omstilling af den kollektive trafik Aalborg bliver den hidtil største by i Danmark, der laver total omstilling af den kollektive trafik til miljøvenlige elbusser.
NT og Aalborg Kommune har netop afsluttet udbuddet af Aalborg bybusser, og samtlige busser omstilles til el fra august 2022. Omstillingen er samtidigt et stort skridt i retning af den grønne omstilling af den samlede kollektive trafik i Nordjylland. Læs mere her.