Hjemmesiden Asknature.org er open source når det er bedst. Den fremlægger hemmelighederne bag naturens materialer, strukturer og processer i et open source forum for alle – såsom hvordan en gekko hænger fast på væggen uden klister, hvordan sommerfugle danner pigmentfri farver, og hvordan muslinger hæfter sig fast på våde sten. Næsten to millioner brugere, fra designstuderende på ungdomsuddannelser til højtuddannede eksperter, har brugt og bidraget til hjemmesiden siden begyndelsen i 2008. Hvert eneste bidrag til databasen er med til at afholde folk og virksomheder fra at søge fiduspatenter med falske påstande om nyopfindelse af innovationer, som naturen kom på for flere milliarder år siden.
Initiativtageren Janine Benyus’ hensigt med Asknature.org er at bevare viden om naturens genialitet i den offentlige sfære, så livet kan lære os, hvordan vi skal bygge, spise, rejse, udnytte energi og endda fremstille ting på livsbekræftende måder. „Med plantegninger inspireret af naturen, kan vi berige verdens mest almindelige polymerer som cellulose, keratin, kitin og lignin med al mulig funktionalitet. De er byggestenene til en open source cirkulær økonomi.“ Besøg hjemmessiden her.