De kan lave mad ved at trække CO2 ud af luften

Et finsk firma er langt fremme med at producere et proteinpulver hvor ingredienserne er CO2 og lidt vand, der gennemgår en gæringsproces der er aktiveret ved store mængder af vedvarende energi. Der er tale om et produkt der vil kunne trække CO2 ud af luften. Firmaet hedder Solar Foods og produktet kaldes ”Solein” og vil blive introduceret i 2021. I første omgang vil det blive brugt som fødemiddel i rumfarten, men der er meget store perspektiver. Produktionen er – modsat al anden madproduktion – ikke knyttet til at udnytte jord og meget vandforbrug, og vil således kunne etableres hvor som helst der er god adgang til vedvarende energi.  Da hovedkilden er CO2 er der tale om et produkt der aldrig vil løbe tør for råstoffer. Læs mere her.