Halvdelen af alle koralrev er formentlig allerede forsvundet i løbet af de seneste 20 år, og det er anslået, at 90 procent forsvinder inden 2050. Og det er ikke bare som smukke turistattraktioner, at koralrev spiller en rolle. De er med til at beskytte kyststrækninger, og de er vigtige for havets fisk og for den ilt, vi indånder.
Men der er stadig håb for verdens koralrev, skriver The Guardian. Fx har det vist sig, at det giver pote at forhindre overfiskning i områderne med koralrev og at rense vandet bedre. Og ved det verdensberømte Great Barrier Reef i Australien tager de den et skridt længere. Forskere fra University of Technology Sydney arbejder her med at genskabe koralrevene. Tidligere er beskadigede koralrev forsøgt limet sammen, men det er en besværlig og tidskrævende proces. I stedet har de udviklet en metal-klemme, som på få sekunder kan klipse koraller sammen.
Derudover bliver der eksperimentet med at tilføje 3D-printede koralrev og at tiltrække fisk til koralrevene ved at afspille ‘kunstig koralrev støj’. Læs mere her.