Eldreven transport er ikke kun personbiler. Lige nu kører der ½ mio elbusser i Kina. Vesten er så småt på vej, idet der er omtrent 3000 elektriske busser i Vesteuropa.
Ang. tog anslår IEA (internationalt Energi Agentur), at tre fjerdedele af verdens togpassagerer og halvdelen af godstransporten nu bliver fragtet med strøm.
Selvom strømmen ikke er lige grøn alle steder, så sparer verdens eltog kloden for enorme mængder drivhusgasser. Hvis de blev erstattet med biler og lastbiler, ville det udlede 1,2 milliarder ekstra ton CO2 om året – omtrent halvanden gang så meget som Tysklands samlede udledninger.
Det går langsommere for elektriske vare- og lastbiler. Blot én promille af tunge lastbiler er elektriske, viser IEA’s seneste analyse. Igen går Kina forrest med mere end 6000 solgte ellastbiler sidste år, mod blot nogle få i resten af verden. Læs mere her.