Sjak & Byg: De tjener 20.000 kr uden det modregnes i kontanthjælpen

Ikke mange har benyttet sig af det sociale frikort, som udsatte borgere kan gøre brug af og tjene op til 20.000 kr uden det modregnes i kontanthjælpen. Sådan er det ikke på Livsværkstederne i Gellerup ved Aarhus. Her har de lavet en særlig arbejdsplads der hedder ”Sjak & Byg”. De tilbyder hjælp til alt forefaldende arbejde inden for byggeri og anlæg, serviceopgaver (gå til hånde), pakke- og lagerarbejde, rengøring og oprydning – inde og ude.

De fleste af de ansatte er unge mænd, som ikke er gået den lige vej gennem livet. I Sjak & Byg har de fundet den perfekte cocktail af hårdt fysisk arbejde, et stærkt fællesskab og mulighed for at tjene egne penge – og sove godt om natten! Læs mere her.