Ny forening vil sikre kollektiv varme i landdistrikterne

I ly af coronakrisen blev i marts stiftet en ny forening ”Foreningen Termonet Danmark”. Foreningen  har til formål at fremme udbredelse af kollektive jordvame- og kølingssystemer for at styrke og accelerere omstillingen til mere klimavenlig varmeforsyning. sikre alle adgang til bæredygtig og moderne energi til overkommelig pris. Der er med dette initiativ sikret et godt alternativ til individuelle oliefyr i landdistrikterne.

Som foreningen skriver: ” Varmepumper og brug af jordvarme og -køling er kendt teknologi, og pilotprojekter i Danmark har vist, at termonet i udkantsområder uden fjernvarme er en konkurrencedygtig løsning. Det er en bedre løsning, både i forhold til olie- og gasfyr, nyetablering af fjernvarme langt fra eksisterende fjernvarmeforsyning og etablering af individuelle varmepumpeløsninger.” Læs mere her.