Fransk borgerting har barslet med 149 klimaforslag, der tages alvorligt

Et fransk borgerting, der består af 150 mennesker har over 8 måneder udarbejdet et katalog et katalog med 149 klimastyrkende forslag. Det er f.eks. at momsen på togbilletter skal ned, og det samme skal fartgrænsen på motorvejene. Al offentlig støtte til virksomheder skal kun ske på betingelse af CO2-reduktioner. Energirenovering af boligerne skal være obligatorisk. Halvdelen af al landbrugsproduktion skal være økologisk. Blandt de mest interessante er forslaget om ecocide der vil gøre det strafbart at skade natur. Et meget grønt kommunevalg har styrket præsident Macrons interesse i at fremme forslagene. Læs mere her.