Tang kan gøre køer mindre “klimakriminelle”

På Bornholm er en kreds af engagerede mennesker og virksomheder med biologen Ove Loland igang med et yderst perspektivrigt projekt der kan have vidtrækkende konsekvenser – også uden for landets grænser. Nedenstående artikel er sakset fra Bornholms Tidende den 25. marts forfattet af journalisten Bodil Krogh.

Tang kan gøre køer mindre “klimapriminelle”

Et stort forskningsprojekt med deltagelse af universiteter og erhvervspartnere i flere lande skal undersøge virkningen af at tilsætte tang i foder til køer. Flere bornholmske virksomheder er med i forskningsprojektet.
Projektet med navnet “Dairy Cows” vil undersøge, om brug af tang i dyrefoder dels kan nedsætte foderforbruget, og dels forbruget af antibiotika, og dermed både reducere køernes metangas-udladninger og forebygge infektioner hos køerne. 
Ove Loland, Loland Green Solutions, Svaneke – samt Tejn Trawl, PL Entreprise og Nexø Havn som samarbejdspartnere – er del af projektet, og det vækker glæde, for Ove Loland har i årevis arbejdet for at finde metoder til, hvordan tangen omkring Bornholm kan høstes og udnyttes i stedet for at drive i land og rådne på strandene til gene for alle. 
– I en alder af 77 er jeg blevet samarbejdspartner med Københavns Universitet, siger Ove Loland.
– Vi har troet på hele tiden, at gaffeltangen kunne høstes og anvendes. Og det er dejligt, at det er der nu også nogle andre, der gør, siger Ove Loland.
Københavns Universitet er hovedansøger på projektet, og søger støtte fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprojekt. (GUDP). Ansøgningen er sendt i slutningen af februar.
Testresultater
– Vi ved, at tangen har en kvalitet, så den kan udnyttes, siger Ove Loland. 
Københavns Universitets test af den bornholmske gaffeltang viser, at hvis tang tilsættes foder til køerne, giver det en bedre udnyttelse af foderet. 
Skal høste vild tang
– Det, vi vil vise, er nu, hvordan man kan høste og behandle tangen, så den kan blive klar til at blive udnyttet til foderbrug, så vi kan dokumentere, at det er en rigtig god ide at bruge tang som tilskudsfoder siger Ove Loland.
Der vil være forsøg både med dyrket tang og vild tang. Sidstnævnte er den del, Loland Solutions står for. 
Helt konkret er den bornholmske andel i projektet at opfiske gaffeltang fra havsiden samt optimere på de metoder, som Ove Loland udviklede i samarbejde med blandt andet Ole Holm Pedersen/Teknik og Miljø, og Øens Kloakmester ved Martin Kjølby i 2016, til opsamling af tang fra vandkanten og oppe på selve stranden. 
Samtidig skal der i samarbejde med Tejn vodbinderi og lokale fiskere designes et tangnet/trawl til opfiskning af tang, så bifangst undgås, og Ove Loland skal overvåge ombygning af en lokal fiskekutter, så den kan høste tang.
Sluttelig skal han sørge for at levere tang til evt. ensilering, lufttørring og nedknusning.
Sidstnævnte opgave løses af PL entreprise og Nexø havn.
Går ansøgningen igennem, er der budgetteret med 750.000 kroner til Loland Green Solutions del af projektet, som skal dække de fire bornholmske firmaers udgifter for at løse de stillede opgaver. 
Hvis den store GUDP-ansøgning går igennem, går det internationale projekt i gang 1/1-2020 som et 3-årigt projekt fra 2020 til 2023. 

Virksomheder er med
Det bornholmske tang-projekt er en integreret del af KU’s omfattende GUDP ansøgning. Projektet omfatter  samarbejde med flere universiteter og flere virksomheder. Ocean Forest i Norge er med, som den største nordiske producent af sukkertang. Også blandt andet Danish Fish Protein, og Chr. Hansen, der fremstiller fødevareingredienser, er med i forskningsprojektet. 
Den del af projektet, som Loland Green Solutions er med i, er beregnet til 1-1,5 år.
Fra affald til indtjening
Bornholms Regionskommune bakker projektet op.
– Indtil nu har vi opfattet den altdominerende gaffeltang på og omkring Bornholm som et affaldsprodukt, der er dyrt at opsamle og videresælge til markkompostering. Det er overordentlig interessant – og egentlig ret uventet – at det ligefrem kan ende med, at der bliver god økonomi i at indsamle gaffeltang på Bornholm. Dertil kommer at det bornholmske tangprojekt harmonerer godt med BRKs Bright Green Island strategi, hvis sigte netop er at finde bæredygtige løsninger, hvilket tangprojektet er et godt eksempel på, skriver regionskommunen i sin støtteerklæring i ansøgningen, underskrevet af Winni Grosbøll.
Såfremt der ikke er problemer med tungmetaller, kan BRK give sin opbakning til Københavns universitets ansøgning til Grønt Udviklings- og Demonstrationsprojekt.
Bliver forskningsprojektet gennemført, håber Ove Loland på, at Bornholm kan være leverandør af tang til en produktion af tilskudsfoderet.
Andre tror på tang
Andre steder i verden, og også i Danmark foregår anden forskning, der også inkluderer tang. Eksempelvis undersøger forskere fra AU-Foulum, om tang tilsat kalvenes mælk kan forbedre deres immunsystem og tarmsundhed, så kalvene bliver mindre syge. Her gøres forsøg med tangarterne sukkertang, søsalat og buletang.

Projektets baggrund
Ifølge Københavns Universitets ansøgning står drøvtyggernes fordøjelse på dansk jord for omkring 22% af den danske udledning af metangas.
Samtidig er mastitis – yverbetændelse – den mest almindelig grund til brug af antibiotika, og koster penge for landmændene og går udover dyrenes velfærd.

Hvorfor hjælper tang 
Løsningen på både udslip af metangas og infektioner hos køerne kan være at ændre balancen mellem mikroorganismer, så de skadelige udkonkurreres. 
Ny forskning har vist, at det er præcis, hvad visse typer af tang og mælkesyrebakterier kan. Hidtil har forskning i tang og mælkesyrebakterier været adskilte discipliner. Det innovative i Dairy Cows projektet er at opnå synergi ved at udvikle produkter med begge dele, så metandannelse og mastitis forekomst reduceres med hhv 40% og 25%.
Samtidigt vil der udvikles metoder, så tang kan blive en del af foderet til kvæg. Dermed vil høst af tang off-shore på skånsom vis, uden bifangst, blive rentabel, og enorme omkostninger til strandrensning i Danmark kan spares. Samlet set vil det kunne ændre opfattelsen af køer fra at være “klima kriminelle” til at være bidragydere til at løse samfundets udfordringer, fremgår det af Københavns Universitets projektbeskrivelse.

Læs også her. Læs også her.

Her er artikel fra Optimist Daily.

Her en svensk rapport fra 2023 om samme tema.