En sej frontkæmper for frie høns

Den dårlige nyhed er at det er meget svært at holde høns og leve af det – hvis det skal være økologiske og frie høns. Det kan Johanne Schimming, økologisk landmand i Lejre, tale med om. Der er flere ting der spænder ben. Senest kravet om at hendes høns, af frygt for fugleinfluenza, siden 15. november med 1 dags varsel – har skullet under tag. Det kunne de ikke lide. Halvdelen af dem er døde, og de der lever endnu lider også, da indelivet er stik imod deres natur.

Johanne leverer sine æg til en række restauranter i København og når hun afleverer æggene har hun altid taget grøntsagsrester og brødrester med tilbage til hønsene, der elsker den alsidige kost. Det må hun nu heller ikke. Det udspringer af et EU-krav om at man ikke må fodre dyr med uforarbejdet restefoder. Oprindeligt indført for at undgå creutzfeldt jakobs sygdom, som udsprang af at køer i England var blevet fodret med døde får. Ja, man tror det er løgn.

En tredje spærrebom som myndighederne sætter for økologiske hønseproducenter er fødevarekontrollen der forlanger at hun skal levere prøver fra alle de hønsegrupper på 2-300 høns som hendes dyr er delt i. De store ægproducenter der har 20.000 høns i samme hal, slipper meget billigere, da der ikke er flere grupper der skal tages prøver fra.

Og så kommer vi til den gode nyhed. Johanne kæmper videre mod det fortvivlende system af ufattelige regler der kun er til gavn for de store ægproducenter. Rigtig mange mennesker giver udtryk for opbakning til hendes kamp, som langt fra er hendes alene. Der er heldigvis stadig flere og flere der i det små starter økologisk produktion og tager kampen op for ordentlige vilkår for de mindre landbrug. Det er en sej men retfærdig kamp hvor der vil være bump på vejen, men hvor det ender godt.   
Frie høns 2
hons-frie1

 

 

Læs mere her.

 

Skriv en kommentar