Af Bodil HM Olsen
Satspuljen, der er rettet mod at hjælpe svage og udsatte grupper i samfundet, får et ekstra engangsbeløb på 1.6 mia. og herefter 0.3 mia. ekstra om året. Det er regeringens ønske at en væsentlig del af midlerne skal gå til at styrke psykiatriindsatsen. Den fremlægger desuden om kort tid en psykiatrihandlingsplan og lægger dermed op til forhandlinger med forligspartierne bag satspuljen.
De 1.6 mia. er dog ikke “nye midler” men penge som satspuljen er blevet “snydt for” tidligere. Efter en systematisk gennemgang at projekter under satspuljen helt tilbage fra 1990erne, opdagede man at penge, der blev frigivet når satspuljestøttede projekter ophørte, i nogle tilfælde, ikke blev tilbageført til satspuljen men røg i statskassen. I løbet af satspuljens levetid har denne fejl kostet satspuljen 1.6 mia. kr., og det er dette beløb der nu tilbageføres.
Fakta om satspuljen
- Satsreguleringsordningen blev indført i 1990 ved lov om en satsreguleringsprocent (satsreguleringsloven). Satspuljen anvendes til foranstaltninger på social- sundheds- og arbejdsmarkedsområdet med henblik på forbedring af vilkårene for overførselsindkomstmodtagere og svage grupper.
- Satspuljeordningen indebærer, at der tilføres nye midler til satspuljen på op til 0,3 pct. af udgifterne til overførselsindkomster, hvis lønudviklingen overstiger 2 pct.
- Hvert år forhandler satspuljepartierne om et eventuelt nyt puljebeløb tillagt frigivne midler fra udløb af satspuljebevillinger og uforbrugte satspuljemidler.
- Den akkumulerede satspuljeramme er knap 13 mia. kr., og satspuljen finansierer helt eller delvist knap 800 ordninger og projekter.
- De ordninger og projekter, som satspuljen støtter, omfatter eksempelvis hjælp til udsatte børn og unge, udsatte grupper på arbejdsmarkedet, handicappede, indsats for stofmisbrugere og psykiatri. Samtidig modtager en række frivillige organisationer støtte fra satspuljen.
Kilde: Finansministeriet