På trods af startvanskeligheder er det lykkedes for at Energistyrelsen at indføre landsdækkende energimærkning af nye tv-apparater.
Af Cecilie Dahlerup
POLITIK: Fra d. 20. december sidste år er det blevet lovpligtigt at energimærke alle tv-apparater tydeligt hos forhandlerne. På trods af påbuddet, som kommer fra EU, valgte mange forhandlere alligevel ikke at bruge de energimærker, som producenterne skal lade følge med de nye tv-apparater.
Det skyldes ifølge Energistyrelsen, at butikkerne ikke var opmærksom på den nye regel.
Men det er de blevet nu. Det Økologiske Råd har nemlig gennemført en stikprøvekontrol, som viste, at stort set alle større varehuse og kæder på nær Elgiganten ikke havde gennemført energimærkningen. Og det fik Energistyrelsen til at reagere, så alle butikker fik besked om påbuddet.
– Butikkerne blev informeret en uge efter anmeldelsen fra Det Økologiske Råd, siger Pia Westfahlen, sekretariatschef i Energistyrelsen.
Resultatet er, at en række forhandlere har henvendt sig for at få opklarende svar på nogle spørgsmål omkring mærkningen og det har resulteret i en bedre energimærkning på landsplan, så forbrugerne nu lettere kan orientere sig om produkternes energiforbrug og ifølge Det Økologiske Råd dermed sænke Danmarks og EU´s energiforbrug og CO2-udledning.
Butikkerne kan risikere bøde, hvis loven ikke overholdes.
Læs mere:
http://www.csr.dk/hg/cs/artikel.nsf/0/LANN8QPJNA