Videnskabsfolk forsker i dyrs glæde og de forskellige måder den udtrykkes på. Måske er nogle dyr endda bedre til at nyde livet, end mennesker er.
Af Cecilie Dahlerup
DYREVELFÆRD: Du har sikkert været vidne til dyr, som udtrykker en følelse af velbehag, som når en flodhest ligger i en ferskvands-kilde i Kenya og flyder i vandet, mens den spreder sine tæer og åbner munden for at få kærlig omsorg af forskellige arter fisk, som renser den for madrester og parasitter. Huskatte kan insistere stærk på luksus og når de vender sig om på ryggen, er man ikke i tvivl om, at det betyder ” Her er min mave. Vær venlig at begynde at klø mig.”
Selv om det er tydeligt for enhver, der omgås dyr – om de er vilde eller tamme, så er dyrs glædesfølelse alligevel et område, man ved meget lidt om. Den amerikanske forsker i dyreadfærd Jonathan Balcombe har netop udgivet en ny bog ” The Exultant Ark: a Pictorial Tour of Animal Pleasure”. Med en lang række fotos af lykkelige dyr. Her beskriver han sine iagttagelser og giver bud på en mening med lykke.
Lykke føles med forskellige sanser
Han fremkommer med den påstand, at mennesker måske ikke er de skabninger, der har størst følsomhed på alle områder. Vi ved allerede at hunde har en stærkere lugtesans og at ugler har et bedre nattesyn end mennesker. Han åbner op for muligheden for, at nogle dyr kan have evner, som vi endnu ikke kender til. Og som vi ikke kan sætte os ind i, fordi de har andre sanseoplevelser. Så måske kan man føle lykke på en meget mere bredspektret måde end mennesker er vant til.
– Hvordan føles det at at orientere sig i luften eller at finde forskellige slags insekter ved at lytte til sit eget ekko, som flagermus gør? Eller at kommunikere ved hjælp af vibrationer, som dyr, som graver tunnelser og huler gør. Eller at mærke jordens magnetfelt, spørger Jonathan Balcombe.
Og hvordan føles lykken ved at opleve det?
Meningen med lykke
Han mener, at nøglen til dyrs lykkefølelse kan forstås, som evolutionens eget belønningssystem for overlevelse. Det har også betydning, at dyrene må arbejde for at nå deres mål. Og derfor mener han, at dyr i bur, som får mad serveret, er mindre lykkelige end hvis de selv har jaget eller søgt efter føde. Han mener også, at det er vigtigt at tænke dyrs lykke ind i diskussioner om dyrevelfærd og rettigheder.
Overalt i virkeligheden og i hans bog kan man se lykkelige dyr, som nyder livet på et væld af forskellige måder.
Læs mere:
http://www.nytimes.com/slideshow/2011/07/18/science/19Scibooks-3.html
http://www.nytimes.com/2011/07/19/science/19scibooks.html