Charity Aid Foundation har udsendt sin årlige rapport om, hvordan vi hjælper. Der gemmer sig artige overraskelser her og der.
Det, at hjælpe nødlidende ved at give penge og tid bliver af sociologer set som en markør for et samfunds sammenhængskraft. Næsten alle lande og samfund har traditioner for at give. De meget sammensatte traditioner for hjælp er formet af det enkelte samfunds historie, skikke og religion. Niveauet for at give i et land, viser noget om styrken af det civile samfund; altså i hvor høj grad borgerne er i stand til og har lyst til at medvirke til at løse påtrængende behov hos andre – både hjemme og ude.
Og nu, hvor alt jo skal måles og vejes, kan vi ligeså godt få overstået Danmarks placering blandt de 153 undersøgte lande. Det blev en 18. plads. Men Sri Lanka (8), Turkmenistan (14) og Sierra Leone (11) ligger alle højere. Rangordnen er fremkommet ved at spørge ind til tre kerneområder: at give penge, at give tid og at hjælpe en fremmed.
Listen toppes af Australien – men det, der er sjovt at kigge på, er hvordan de enkelte parametre svinger fra land til land. Danmark har tilfredshedsrekorden på 8. Mens Sri Lanka, som ligger langt foran os, har en score 4,2 på tilfredshed. Lysten til at lave frivilligt arbejde svinger også meget: Turkmenistan topper listen med 61%, mens lande som Kroatien, Polen og Marokko ligger under 10%. Det viser bare – som skrevet i indledningen – at religion og rigdom ikke nødvendigvis betyder noget for, om man vil hjælpe.
Læs hele rapporten her (på engelsk) > The World Giving Index