Energi-opsang får forbruget ned

Forbruget går ned, når der dumper en opsang ind ad brevsprækken.

De sidste tre år har Albertslund Kommune sendt brev ud til de husstande, der har et større vand- og varmeforbrug end gennemsnittet – de såkaldt Røde Forbrugere.

I brevet fortælles venligt men bestemt om overforbruget, og der er råd om energibesparelser og tilbud om et konsulent-besøg.

Og det virker, skriver Albertslund Posten:

I år viser tallene, at de Røde Forbrugere har sat vandforbruget ned med 12 procent og varmeforbruget med 8 procent, fortæller Steen Christiansen, der er formand for Albertslunds teknik-udvalg.

Læs mere på dr.dk/nyheder