Læs mere her og se de skønne billeder

Læs også her om den nordengelske by Todmorden

Broen, der er blevet navngivet Kruunuvuorensilta, måler 1192 meter, forbinder beboelsesområdet Kruunuvuorenranta og øen Korkeasaari med det centrale Helsinki og gør distancen 11 kilometer kortere sammenlignet med den alternative rute. Men private bilister kommer ikke til at kunne nyde godt af den nye genvej, da man har besluttet, at den udelukkende skal være åben for gående, cyklister og sporvogne.

»Den nye bro er et godt eksempel på embedsfolk, der holder, hvad de lover,« udtaler formand for European Cyclists’ Federation, Henk Swarttouw, til mediet Zag Daily. 

Helsinki har igennem en årrække haft fokus på sikkerheden og tilgængeligheden for de bløde trafikanter. Man har blandt andet sænket fartgrænsen, bredere fortov og cykelstier samt sikkerhed by design. Tilgængeligheden i den nye bro er en del af dette fokus.

Kilde: Mobility Tech

Samtidig viser analysen, at de kunder, der bevæger sig til fods eller på cykel, spiller en større økonomisk rolle, end man traditionelt har antaget. Ifølge rapporten står de for næsten 60 procent af omsætningen i undersøgte handelsgader og bruger samlet set dobbelt så mange penge som bilister.

Læs mere på Mobility Tech.

I løbet af de seneste år er håb begyndt at dukke op i samfundet takket være et banebrydende projekt, der har haft stor effekt.

Tidligere var byområderne overgroet med ukrudt og tjente effektivt som lossepladser til skrald eller forladte biler. De var knudepunkter for narkotikahandler og kriminelle bander over hele byen, rum, der skabte frygt blandt beboere.

Så begyndte oprydningen.

Under LandCare-programmet, der drives af Pennsylvania Horticultural Society (PHS) og finansieret af kommunen, begyndte arbejdshold at omdanne stadig flere områder: fjerne affald, beskære græsset og tilføje jord.

Det var ret simpelt arbejde, men projektet — der blev afprøvet i slutningen af 1990’erne, før det officielt blev vedtaget i 2003 – har fået en imponerende skala og har haft en virkelig positiv indvirkning på kvartererne. Omkring 12.000 områder er ryddet – omkring 15 millioner kvadratmeter og en tredjedel af byens ledige jord.

“Philadelphia, som mange andre byer i USA, har et betydeligt problem, når det kommer til ødelagt jord, der går tilbage til nedgangen i industrien,” siger Melissa Stutzbach, direktør for LandCare. “Disse forladte områder kommer i vejen for levende, blomstrende kvarterer. Overvæksten af ukrudt har tendens til at tiltrække kriminel aktivitet.

Kriminelle bruger forladte områder til at sælge og bruge stoffer til at efterlade stjålne køretøjer, til at skjule skydevåben og som flugtveje fra politirazziaer. “Når der er affald og ukrudt og dumpning, signalerer det, at ingen ser, at ingen bekymrer sig.

LandCare tager en stedbaseret tilgang til forebyggelse af kriminalitet og vold, et radikalt skift fra status quo for at målrette enkeltpersoner.

Fortalere hævder, at der ikke gives tilstrækkelig opmærksomhed til bydesignets rolle i forebyggelsen af kriminalitet. Faktisk, når det gøres dårligt, kan det opmuntre til kriminalitet. Ved at rydde op på de mange områder afskrækker myndighederne ulovlig dumping og skaber også fællesskabsaktiver, især for sorte samfund, der typisk ikke har adgang til grønne områder og forbedrer mental sundhed.

Læs mere her.

Antallet af SUV’er på Londons veje er ti gange på to årtier – fra omkring 80.000 i 2002 til 800.000 i 2023 – ifølge kampagnegruppen Clean Cities. Antallet af amerikanske pickuptrucks, tilføjede det, er mere end fordoblet i et årti.

Ud over at pumpe flere emissioner ud, viser forskning, at SUV’er er 77% mere tilbøjelige til at dræbe et barn end en almindelig bil. Det fik Paris og Cardiff til at tøjle “auto-fedme” ved at hæve parkeringsafgifter for SUV’er. Londons borgmester Sir Sadiq Khan overvejer at gøre det samme.

Forslaget er en del af borgmesterens Vision Zero-plan om at udrydde død og alvorlig skade på Londons veje inden 2041. Oppositionspartiet Galtpartiet stemplede ideen som “latterlig”, mens motorgrupper sagde, at det ville straffe folk, der har brug for større køretøjer. Men trafiksikkerhedsforkæmpere hilste imidlertid flytningen velkommen.

Londons SUV’er har skabt “parkeringskam og farlige veje”, siger Oliver Lord of Clean Cities. Byledere må handle for at afskrække disse truende køretøjer fra vores gader.

Kilde: Positve News

Se de skønne før og efter billeder.

Transformationen er lige så synlig, som den er ambitiøs. Om søndagen er store gader lukket for trafik og fyldt med cyklister, rulleskøjter og familier, der slentrer i solen. Men denne bilfri fest er kun en del af en fejende strategi for at forbedre luftkvaliteten på de steder, der har mest brug for det.

Læs mere her.

Indsatsen med at nedkøle byen begyndte i 2016 under Medellíns daværende borgmester, Federico Gutiérrez (somefter en perode blev genvalgt i slutningen af ​​2023). Byen lancerede en ny tilgang til sin byudvikling – en tilgang, der fokuserede på mennesker og planter.

Initiativet på 16,3 millioner dollars førte til oprettelsen af ​​30 grønne korridorer langs byens veje og vandveje, hvilket forbedrede eller producerede mere end 70 hektar grønt område, herunder 20 kilometer skyggefulde ruter med cykelstier og gangstier.

Disse plante- og træfyldte områder – som forbinder alle mulige grønne områder såsom kantsten, pladser, parker, vertikale haver, fortove og endda nogle af de syv bakker, der omgiver byen – producerer frisk, kølende luft i lyset af byens varme. Korridorerne er også designet til at efterligne en naturlig skov med niveauer af lave, mellem og høje planter, herunder hjemmehørende og tropiske planter, bambusgræsser og palmer.

Læs mere her.

I den franske by Dunkrik har de allerede høstet erfaringer med den gratis transport:

“Det er ikke dårligt, virkelig ikke dårligt,” siger Theo, en 23-årig gartner i byen og daglig bruger af de gratis busser. Man behøver aldrig at vente længe. Der er mindre biltrafik og mindre forurening på grund af det. Og det er gratis.”

Fortalere siger, at gratis offentlig transport reducerer CO2-udledning, luftforurening og biltrafik og støtter lavindkomsthusholdninger. De argumenterer også for, at en finansieringsmodel, der er baseret på statsstøtte er mere modstandsdygtig over for chok som pandemier. Men kritikere siger, at der er høje omkostninger forbundet med disse politikker – og at det sandsynligvis ikke vil være en problemfri proces at skalere dem op til vidtstrakte storbyområder, ligesom New York Citys nye borgmester Zohran Mamdani har lovet at gøre.

Læs mere her.

Sidste gang, listen udkom, var i 2019, og her var København nummer et for tredje gang i træk.

Trods sølvmedaljen er der primært pæne ord at hente for København, der løber med en score på 70,8 ud af 100. Byen har historisk set sat standarden for designet af cykelinfrastruktur verden over, men den er stadig ‘the city to watch,’ lyder det.

Læs mere her.