Der kan dog ikke herske tvivl om, at madaffald er den mest snaskede af de ti fraktioner, vi danskere har skullet sortere siden 1. januar 2023. Men det er også den, der har størst klimaeffekt – takket være biogasanlæg. Det konstaterer Anne-Mette Greve Næsager, der er områdechef i Klima-, Miljø og Teknikforvaltningen i Københavns Kommune.

I starten skulle kommunen betale for at komme af med madaffaldet. I dag tjener de penge på det.

Biogassen kommer fra Solrød Bioenergi, der slog dørene op i 2022 og modtager i dag op mod 200.000 ton madaffald – fra København, Frederiksberg, Næstved og hele Lolland-Falster – samt 50.000 ton varer hvor datoen er overskredet.

I dag er anlægget ejet af Bigadan. Da må konstatere at madaffaldet fra husholdningerne – sammen med en defineret mængde gylle – er guld værd for produktion af biogas og gødning, der kommer ud i den anden ende. Derudover indgår tang fra strandene omkring Solrød. Tang der før hen var et stort affalds- og lugt-problem.

Lederen Erik Lundsgaard vil gerne have lidt mere grøn kredit – ligesom sol og vind: »Jeg bliver så voldsomt irriteret, når der er valg, eller når man generelt hører politikere snakke om grøn omstilling. De siger bare sol og vind. Og så nogle gange, hver 40.-20. gang, så kommer biogas med. Jeg synes, at vi skal med hver gang, fordi vi kan fandme producere hele tiden.«

Her er han temmelig meget på linje med sin brancheorganisation, Biogas Danmark, der griber enhver chance, den kan få, for at italesætte biogas potentielle rolle som den energikilde, der kan afbalancere den mere svingende sol- og vindenergi.

Det eneste dårlige, der er at sige om genanvendelsen, er faktisk, at der burde være meget mere af det. Underforstået: at danskerne kunne sortere meget mere ud – og gerne mindre af alt muligt andet i madaffaldscontainerne.

Kilde: Klimamonitor

Læs også opslag fra Københavns kommune.

Dele af opuntia-kaktussen er spiselige, men dens ydre lag er dækket af pigge og skadelige for husdyr, som forsøger at græsse på den.

En gruppe kvinder er nu i gang med at omdanne den brodne pære til en biogas og konserves. Det giver dem en form for beskæftigelse og en metode til empowerment.

Læs mere her.

Men nu har forskere fra Aarhus Universitet udviklet viden og teknologi til at imødegå lugtgener fra selv moderne, veldimensionerede biogasanlæg.

”Ved hjælp at ny sensorteknologi har vi været i stand til at måle kontinuerligt på den ventilationsluft, der udledes fra biogasanlæg. Her har vi fundet ganske betydelige variationer, der afhænger af, hvordan biomasserne behandles på anlægget. Variationer der kan give ophav til betydelige udslip af svovlbrinter, som anlæggets luftrensere har svært ved  at håndtere,” siger lektor Michael Wegener Kofod fra Aarhus Universitets Institut for Bio- og Kemiteknologi, leder af forskningsgruppen Microbial Conversion Technologies, der står bag forskningsprojektet, der går under navnet PEAK.

De har nu mulighed for at styre det så det er minimale mængder af svovlbrinter der siver ud.

Læs mere her.

Det passende navn Sea Change, den 70 fod (21 meter), 75-passager færge vil betjene flere stop langs San Franciscos havnefront. 

Læs mere her.

Kilde: ActualNews

Læs mere her

Gylle er der nok af. Produktionen bliver ikke påvirket af russiske invationer eller andre internationale hændelser. Og gylle kan omdannes til CO2-neutralt biogas, der kan forsyne os med el og varme.

HMN-koncernen er som det første danske energiselskab begyndt at sende biogas ud til kunderne via naturgasnettet.

Silkeborg Kommune, der er en af de første biogas-kunder,  kan reducere deres CO2 udledning med 14.000 tons i løbet af fire år, alene på opvarmningen af 108 af kommunens  bygninger, der før blev opvarmet med naturgas. For Silkeborgs borgmester, Steen Vindum, er det også en vigtig pointe at denne biogas er en dansk produceret energiform, som på sigt kan give nye danske arbejdspladser.

Når gyllen har været bearbejdet i biogasanlæget, sendes restproduktet tilbage til landmændende, hvor det fungerer som fuldgod men miljømæssigt bedre gødningsform. Dermed bliver landbrugets miljøbelastning også reduceret.

Ifølge HMN-koncernen er der følgende fordele ved biogas:

Biogas udnytter metanen i biomassen i stedet for at sende den til vejrs som en kraftig drivhusgas.

Biogas er CO2-neutral.

Biogas kan levere el og varme døgnet rundt hele året.

Den afgassede biomasse er fuldgod gødning, som er lettere for planterne at optage.

Overskydende biogasproduktion et sted kan transporteres et andet sted hen via naturgasnettet.

FAKTA:

HMN-koncernen er danmarks største gasselskab. Det er et fælleskommunalt interessentskab, der ejes ligeligt af 32 kommuner i Hovedstadsområdet og 25 kommuner i Midt- og Nordjylland.

Ved afbrænding af naturgas udledes der ifølge Institut for Miljøvidenskab under Aarhus Universitet cirka 2,3 kilo CO2 per kubikmeter, mens biogassen er CO2-neutral.

Du kan læse mere her

Det er resultatet når man udfordrer 3000 studerende fra 26 lande til at designe og bygge den bil, der kan køre længst på 1 liter benzin.

Her bliver materialer, opfindsomhed og ingeniørkunst presset til det yderste, og kan dermed bane vejen for fremtidens hyper-energieffektive biler.

Fra DTU, der har deltaget i konkurrencen gennem flere år,  siger man at målet for dem er at vise omverdenen, at biler allerede i dag kan gøres væsentligt mere brændstoføkonomiske ved korrekt prioritering og brug af viden og teknologier, der allerede eksisterer.

Shell Eco Marathon er verdens største konkurrence for studerende. Reglerne er simple. De studerende skal designe og bygge en bil , der kan køre ufatteligt langt på hvad der svarer til 1 liter benzin eller 1 KWh. I Rotterdams gader skal de dyste mod andre studerende, om at  køre flest km/L.  Lige nu kan de bedste  brintbiler køre, hvad der omregnet svarer til 9500 km på en liter.

Danmark deltager igen i år i Shell Eco Marathon med 3 hold ingeniørstuderende fra henholdsvis DTU, Aalborg- og Aarhus Universitet. Sidste år vandt DTU kategorien for små bybiler med ethanol som brændstof og Aalborg Universitet fik en 4. plads med deres brintbil også i kategorien for små bybiler.

Konkurrencen er delt op i to klasser. Prototype, hvor al fokus er på energieffektivitet og derfor ikke på passagerernes komfort. Og Urban Concept – små bybiler, hvor der også fokuseres på praktisk design. Bilerne er herefter delt op i syv underkategorier efter drivmiddel: benzin, diesel, brint, el, solcelle, gas eller ethanol.

Shell Eco Marathon afholdes hvert år i både Europa, USA og Asien. Den europæiske version bliver i år afholdt d. 15.-18. maj i Rotterdam.

På Bornholm vil man inden fem år gøre øen CO2-neutral og selvforsynende med grøn energi. Projektet skal gøre øen til europæisk frontløber.

Af Cecilie Dahlerup

BÆREDYGTIGHED: Der er store planer i gang for tiden på Bornholm. Vindmøller og biogasanlæg skal være fremtidens energikilder. Allerede i dag stammer 33 pct. af al øens energiforsyning fra vedvarende energi fra vindmøller og det bliver ved, lover øens hjemmeside.

Projekt Bright green Island er først landet, når hele øen er gjort klimavenlig. Det burde kunne lade sig gøre allerede indenfor fem år, mener initiativtagerne. Ikke alene er det energivenligt, men det gør øen fuldstændigt uafhængigt af energiforsyning udefra.

Det bliver landbrugsaffaldet, som bliver den overvejende kilde til energi i fremtiden. Det kan bruges til biogasanlæg. Halm og flis bliver energikilde til fjernevarme og vindkraft skal bruges til opladning af el-biler.

Mht. den energi som bruges til boliger er der her et stort potentiale for at spare energi, fordi hele 40 pct. af det samlede energiforbrug går til opvarmning. Her er det to bornholmske virksomheder, som har taget initiativ til at udvikle passiv-huse efter tysk model med det lavest mulige energiforbrug.

Desuden skal der spares 25 pct. af energien til spildevandshåndtering og der en lang række andre initiativer i gang, som skal udvikle Bornholm i retning af selvforsyning og miljøvenlig bæredygtighed i en grad, så øen kan skille sig ud som europæisk rollemodel.

Læs også:

http://www.bornholm.dk/cms/site.aspx?p=677

Træ er desværre den eneste form for brændsel, en stor del af verdens befolkning har adgang til. Det betyder, i kombination med stigende befolkningstilvækst, at hele landskaber bliver ryddet for træer og buske. I stedet kan man bruge hjemmelavet biogas til madlavning og opvarmning. Restproduktet fra biogasanlæget bruges som gødning.

Andre steder er jorden måske gold. Her kommer ormene til deres ret. Med deres evne til at kompostere døde plantedele og til at løsne jorden kan ufrugtbar jord gøres levende igen.

I de år, Folkekirkens Nødhjælp har solgt prutter og orme, har danskerne købt 1.771 biogasanlæg og 314 ormepakker.

Alt i alt to gode løsninger til et bedre liv for modtagerne og kloden.

Læs mere her > Folkekirkens Nødhjælp