»Det er en langsigtet investering at have et højklasset cykelrutenet, hvor folk kan cykle på arbejde og til indkøb, og hvor skoleeleverne kan cykle sikkert til skole og i fritiden,« siger arkitekt Philip Rasmussen, der har arbejdet på flere projekter med kommunen.
Samtidig understøtter et udbygget net af cykelstier også cykelturismen. Noget, som flere på Lolland håber, at en færdig Femern-forbindelse øger.
Foruden det samlede net af forskellige typer af cykelanlæg er en ‘blå motorvej’ det andet helt store anlægsprojekt. Det er en sejlrende, der er blevet uddybet og udvidet, hvilket blandt andet gør, at Vestas kan udskibe sine møllevinger fra sin fabrik i Nakskov. Philip Rasmussen anslår, sejlrenden har kostet omkring en kvart milliard, hvilket er en fin anledning til at se på, hvordan kommunen lykkes med sine projekter.
Sejlrenden er i virkeligheden den mest ligetil investering. Den har kommunen kunnet lånefinansiere. Ifølge Philip Rasmussen er det ellers som udgangspunkt svært for kommuner. Men der gælder andre regler, når det kommer til havne.
»Det har skabt stor erhvervsaktivitet på havnen, hvor der i dag er 2.500 arbejdspladser,« siger han.
Philip Rasmussen koger arbejdet ned til to ting. Kommunen har været skrap til at samtænke projekter, og så har kommunen gennem mange år udviklet billige anlægsmetoder.
Han bruger begrebet ‘hybridprojekter’. Det dækker over, at højvandssikring også kommer til at omfatte nye cykelstier, eller at der laves cykelstier, når forsyningen graver vejen op for at arbejde på rør.
I de tilfælde kan der samles midler fra flere steder. Forsyningen skal i forvejen betale for at genetablere vejen. Kommunen kan i nogle tilfælde give penge, der er tilovers fra andre projekter. Samtidig er der penge fra Trafiksikkerhedspuljen eller almennyttige fonde. Måske finder kommunen oveni købet lidt fra drift.
»Alle forstår, at kassen er tom. Men der er samtidig stor respekt for, hvis man kommer med noget af ekstraordinær kvalitet,« siger Philip Rasmussen.
På Lolland har politikerne kigget mod Holland og de røde cykelstier. I Danmark kan kommuner måske se mod Lolland.
Her har de i over 15 år arbejdet med OB-belægning på cykelstierne i stedet for asfalt. Det koster dem 50 kroner per kvadratmeter mod 500 kroner for asfalt. Belægningen kan kræve mere vedligehold, men der skal meget til, før det bliver lige så dyrt som asfalt. Samtidig fejer de meget i starten af belægningens levetid, fordi de er opmærksomme på, at der kan være grus.
Kilde: MobilityTech
