England står midt i en total udfasning af den traditionelle landbrugsstøtte, og 2027 bliver sidste år med såkaldte ’delinked payments’ – støtten hvor landbrug betales pr hektar uanset hvad jorden bruges til.
Fremover støttes kun jord der har en direkte gavn for offentligheden, fx i form af levende hegn, insektvenlige planter, flere træer eller mere jord der ligger brak.
England har ført sin helt egen landbrugspolitik efter Brexit, adskilt fra selv Skotland, Wales og Nordirland. Antallet af såkaldte Sustainable Farming Incentive-aftaler er vokset fra 58 i 2023 til 44.500 i 2025, og miljøordninger dækker nu 69% af hele Englands udnyttede landbrugsareal. For at sikre en ordentlig overgang oprettede man en Brexit-exit-pulje til landbrug, der hellere ville stoppe end at miste støtten – men kun 1200 ud af ca. 100.000 søgte puljen.
Den omtalte artikel fra The Economist, et britisk medie der ellers har været kritisk over for Brexit, pointerer at Brexit-tilhængere tog fejl om det meste – undtagen landbrug.
PS. Der er angiveligt nok levende hegn i England til at nå 10 gange rundt om Jorden.
Kilde: ActualNews