Verden kunne rejse 2,1 milliarder dollars om året ved at efterligne Spaniens formueskat på de rigeste husholdninger – det dobbelte af det beløb, der er nødvendigt for udviklingslande til at implementere deres klimahandlingsplaner inden 2030.
Det viser forskning fra Tax Justice Network (TJN), som fandt ud af, at de rigeste 0,5 % ejer en fjerdedel (25,7 %) af verdens rigdom. Medlemmer af denne superrige kreds beskattes af deres aktiver med 1,7 % til 3,5 % i Spanien. Hvis andre nationer fulgte dets eksempel, vurderer TJN, at hvert land i gennemsnit kunne hæve, hvad der svarer til 7 % af sit udgiftsbudget. Kritikere hævder, at sådanne skatter hæmmer investeringer og driver rige beboere til udlandet. Undersøgelsens forfattere sætter nuværende uligheder ned til “to-lags” skattesystemer, som ser “samlet formue” – såsom udbytte, kapitalgevinster og husleje – i dag beskattes med lavere satser end lønninger.
TJN-forskningen følger en fælles erklæring fra G20-finansledere, som var enige om, at de superrige skulle “bidrage med deres rimelige andel i skatter”. Selv mange milliardærer ønsker at betale mere skat, efter at have underskrevet et åbent brev, hvor de bønfalder om øget beskatning.
Men USA er blandt de nationer, der er imod en global formueskat. “Dette skal ændres nu,” sagde Alison Schultz, forsker ved TJN. “Klimaet kan ikke vente, og det kan verdens mennesker heller ikke.”
Kilde: Positive News
Stillestående kapital bør vel egentlig ikke beskattes.
Men vi mennesker har også begået en ret stor fejl ved at gøre land og huse og industrier til noget som man kan eje enten selv eller via aktieselskaber.
Vi har begået en anden fejl ved at lade aktieselskaber have deres eget ansvar hvorved det personlige ansvar kan sættes til side.
Endelig har vi begået en fejl ved at sige at alle straffe har samme udmåling målt i penge eller tid.
Straffe bør udmåles ligesom ved alkohol-kørsel i bil, og måles i månedslønninger eller måles i procenter af ens kapital eller omsætning. Dette er ved at blive indført når det drejer sig om de massive overgreb der finder sted imod menneskene via de mange afhængighedsskabende software-applikationer (populært kaldt “apps”) såsom Facebook, osv. – hvor der betales en procentdel af omsætningen i straf når de forbryder sig.
Vi burde fordele land og jord imellem mennesker, uden at det skal købes. Vi bør gøre samtlige virksomheder kontrollerede og ejede af de som handler med dem plus de som leverer til dem – for at skabe et så solidt afhængighedsforhold imellem leverandør og modtager at virksomhederne ikke kan lave lort i det uden at der rejser sig et ramaskrig.
Kort sagt skal vi i det hele taget stræbe imod at beslutninger træffes af de der er kompetente, sammen med de der påvirkes, sammen med almindelig professionel national ekspertise (råd, styrelser mv.) – hvorved en meget meget stor del af samtlige problemer ville være overståede.
Vi har andre problemer også: Eksempelvis børserne – de ødelægger stort set enhver virksomhed der går på børsen – fordi de som ønsker at købe aktier for at sælge dem med gevinst, tvinger cheferne i disse aktieselskaber til at øge profit-procenten. Fordi kun ved at øge selve profit-procenten (som altså ikke er det samme som at øge profitten), så øges aktiens værdi. Det skaber virksomheder som barberer væsentlige dele af deres supply-chain væk, fordi disse dele af supply-chainen har lavere profit-procent – men dermed saver virksomheden rødderne af deres eget livstræ, og forventer gudhjælpemig at de overlever.
Dette er en af de væsentligste forklaringer på at fonds-ejede virksomheder i meget høj grad overlever i årtier – og mange i århundreder, fordi der ikke sidder nogen bagved som skal profittere personligt – men en fond, som håndteres af forhåbentlig solidt og langsigtet tænkende mennesker der har orden i deres etiske og moralske habitus og integritet, ansvarlighed og professionalisme med i tasken når de træffer beslutninger. Tænk Mærsk, Novo, CHL, osv. osv.
❤️
Jeg tror også, det er en fejl at beskatte arbejdsindsts (bl a til reparation, sortering, gebrug oma) istedetfor at beskatte forbrug af (på et tidspunkt truede) resurser.