Solcellerne har en utrolig historie. Den første solcelle så dagens lys i 1839 da den 19-årige franskmand Edmond Becquerel eksperimenterede i sin fars laboratorie og opdager, at man ved den rigtige kombination af materialer kan skabe en spændingsforskel mellem stofferne, når man lyser på dem.
Opfindelsen forblev i laboratorierne i over 100 år. Det var ikke teknikken, der holdt det tilbage, men manglende politiske beslutninger.
Det var en tysk fysiklærer Hans Josef Fell der i 1993 fik indført en ordnings der indebar at folk i den lille by Hammelburg fik garanteret en fast pris på deres overskydende strøm solgt til elnettet. Det medførte at så øgedes interessen og to år efter havde 100 tyske landsbyer indført samme system med basis i en række solcellelaug og i 2000 indførte den tyske bundestag ordningen så det gjaldt hele Tyskland. Et godt eksempel på, at når græsrodsarbejde omsættes til politik, så sker der noget.
Derefter gik det rigtig stærkt i en lang række lande og i 2007 var Kina så på markedet med en stadig stigende produktion af solceller, der blev billigere og billigere og stadig mere udbredt.
Det er Anders Seneca Bang, der for Verdens Bedste Nyheder fortæller historien og i graf viser hvordan alle forudsigelser om solcellernes udbredelse tog grumt fejl.
Siden 2020 har solceller været den billigste måde at producere strøm på – samtidig med at den fjerner afhængigheden af usikre fossile forsyninger.