Der er billeder fra demonstrationerne i Frankrig vi ser og billeder vi ikke ser. Vi ser f.eks. ikke billedet af over 200 unge mennesker der spiller musik midt i det hele.
I Reason to be cheerful kan man læse flg.:
Pludselig klatrer Darth Vader op på en stol foran Hôtel de Ville i Paris. Klædt i helt sort svinger han sit sværd som en dirigentstafet, mens 200 musikere og frivillige, de fleste i starten af tyverne, gør sig klar. De pakker deres instrumenter ud: violiner, celloer, klarinetter. Så træder den rigtige dirigent, Étienne Jarrier, frem i en grøn skjorte, og musikerne fra Orchester du Nouveau Monde (New World Orchestra) begynder at spille.
Deres sang er gribende — El Pueblo Unidos Jamás Sera Vencido (Det forenede folk vil aldrig blive besejret), en chilensk protestsang skrevet i 1970’erne af komponisten og pianisten Sergio Ortega og folkegruppen Quilapayún. Det er siden blevet en international modstandshymne, og medlemmerne af Orchester du Nouveau Monde synger igen og igen deres afvisning af at støtte de voldelige studenterprotester i Frankrig i oktober og udtrykker deres solidaritet med den halve million unge mennesker, der protesterer mod høje leveomkostninger og forværrede forhold i deres skoler.
“Musik er en måde for os at blive hørt på,” siger den 25-årige Jarrier, der var med til at grundlægge orkestret i 2022, “for at finde nye veje fremad.” Den unge mand med de rødtonede sorte lokker, der er selvudråbt som “medlem af klimagenerationen”, siger, at han følte, at klimaaktivisme havde udtømt de fleste protestmuligheder og fandt det tid til “artivisme”, kunst som et middel til politisk udtryk, “som en måde at nå folk på det dybeste niveau.”
Læs mere her.