På Folkemødet på Bornholm var der – blandt så meget andet – et debatmøde om dækningen af Afrika. Historier som kun fylder 3.6% af den samlede medieflade og som hovedregel er negativ.
Som en af deltagerne sagde:
”Jeg troede, at gæsten fra Nigeria var der for at tale om Boko Haram. Det viste sig, at han skulle tale om, hvordan man i Nigeria bruger robotter og AI i hjernekirurgi. Nigeria rummer både højteknologi og Boko Haram. Men alt for ofte handler vores historier om Boko Haram,”
Mødet sluttede af med enighed om, at Afrika er vigtig, og at dækningen som minimum bør være mere nuanceret. Om vi om et år kan konstatere, at der har været flere og bedre historier om og fra vores sydlige nabokontinent, er et åbent spørgsmål.
Det er Global Nyt, der vil følge Afrika-dækningen til dørs.