Når man får plantet en ørken til øges regnmængden med 500%. Det er en af erfaringerne der er blevet høstet da et kæmpe-ørkenområde i Indre Mongoliet blev opdyrket.
Dette er historien om Kubuqi-ørkenen i Indre Mongoliet, engang kendt som “Dødens Hav”. I nittenogfirserne var den årlige nedbør i regionen mindre end hundrede millimeter, sandstorme ramte mere end halvtreds gange om året, og hele samfund var fanget i dyb fattigdom. Veje forsvandt under klitter, landbrug var umuligt, og ørkenen rykkede støt frem mod det nordlige Kinas byer.
En enkelt mand, Wang Wenbiao, en tidligere saltfabrikschef, indså, at ingen virksomhed kunne overleve, medmindre selve ørkenen blev stabiliseret. I stedet for velgørenhed eller regeringsmandater byggede han en markedsdrevet restaureringsmodel. Ved at kombinere tørkeresistente planter som lakrids, innovative planteteknikker, vedvarende energi og lokale arbejdskontrakter, transformerede hans team landet trin for trin.
I løbet af tre årtier blev en tredjedel af den 18.600 km store ørken grøn. Vegetationsdækningen steg fra tre procent til over halvtreds procent. Sandstorme forsvandt næsten. Mest bemærkelsesværdigt steg den gennemsnitlige årlige nedbør til mere end 450 mm, efterhånden som vegetationen omformede lokale mikroklimaer. Mere end 100.000 mennesker undslap fattigdom, og projektet blev en global reference for storstilet ørkenrestaurering.
Se filmen om den fantastiske transformation.