”Der er mange muligheder, når ting er under opløsning. For eksempel en mulighed for at få et mere lige forhold mellem det globale syd og nord. Men det kræver, at vi sætter meget ind på at fremme de muligheder, der så opstår.” Sådan siger fredsforsker Isabel Bramsen, der er aktuel med bogen Fredens logik.
Man kan man lave fredshandlinger, selvom man står midt i en konflikt eller endda en krigszone. Man kan nemlig sagtens have krigs- og fredshandlinger på samme tid.
Hun bliver bedt om et konkret eksempel på fredshandling :
“For mange år siden besøgte jeg en by i Israel, som hedder Neve Shalo og Wahat al-Salam, Fredens Oase, hvor israelere og palæstinensere lever side om side.”
Landsbyen har 350 indbyggere, den ene halvdel er jøder og den anden palæstinensere, og den blev grundlagt i 1970 med målet at vise omverdenen, at de to grupper sagtens kan leve i samhørighed.
”Jeg har en kollega, der stadig snakker med dem i dag. Og hun siger, at de fortsætter deres arbejde på trods af den helt umenneskelige situation i Gaza,”
”Noget af det, der virkelig giver mig en tro på fremtiden, er at se på historien. Her er det tydeligt, at alt engang har været anderledes. Ideer, som man tænkte var ganske utopiske, som for eksempel en international domstol, FN eller murens fald, endte med at være mulige, fordi folk gik sammen og skabte det. Det overbeviser mig om, at det også er muligt i fremtiden,” siger hun.
”Det kan gå i alle mulige retninger – men jeg bliver motiveret af, at vi skal sørge for, at det ikke går i den forkerte retning.”
Forskere har undersøgt, at det i langt de fleste tilfælde – historisk set – har været mere effektivt at bruge ikkevoldelige metoder fremfor vold til at opnå ens mål, for eksempel når man står ansigt til ansigt med undertrykkende regimer eller besættelsesmagter.
Læs eller lyt her.