Mange konstruktive forslag i et valgår

De tekniske fix der skal redde klimaet er udspillet. Sådan siger Stine Bardeleben Helles fra Klimabevægelsen – som en bidrag her i valgåret.

Hun nøjes ikke med at kritisere, men kommer med en række forslag til løsninger som vi ved virker:  

  i stedet bør nybyggeri reduceres med 80 procent . I stedet skal kræfterne bruges på at renovere eksisterende byggeri.

 Der skal bremses op for den fortsatte udbygning af fossil infrastruktur. En ansvarlig regering standser udbygningen af motorveje, som både er klimaskadelige og samfundsøkonomisk dårlige.

 Vi skal øge tempoet i udbygningen af elnettet og fjernvarmen samt forbedring af den kollektive transport. Højere afgifter på fossil energi og billigere offentlig transport kan også understøtte omstillingen til grønnere mobilitet. Udbygning af energiinfrastruktur er et godt bidrag i forsvaret af Danmark.

  Udgangspunktet bør være, at alt, hvad der kan elektrificeres, skal elektrificeres.  

Det betyder også, at vores varme ikke længere skal baseres på import af træbiomasse fra andre landes skove. Varmepumper skal implementeres både i fjernvarmen, men også hos dem, der bor udenfor de områder.

Ekstra ressourcer til embedsværket, som skal drive indsatserne fremad, samt til revision af utidssvarende regler, som kan forsinke omstillingen.

Helt centralt for den grønne omstilling er det at skabe opbakning og engagement, fx gennem lokalt medejerskab til nye VE-projekter.  

En klimavenlig fødevareproduktion er også med til at styrke både fødevaresikkerheden og befolkningens sundhed.  

Der er kæmpe gevinster forbundet med at omlægge hovedparten af landbrugsproduktionen til plantebaserede fødevarer: En fornuftig omlægning kan forvandle Danmarks nuværende proteinunderskud på minus 7 millioner mennesker til et overskud af protein på mellem 7 og 19 millioner menneskers behov årligt i 2050, ifølge Klimarådet.     

Grøn jobsikring, i form af støtte til omskoling og efteruddannelse, der hvor den grønne omstilling øger behovet for jobskifte. Finansieringen af sådanne puljer kan ske via provenuet fra grønne afgiftsforhøjelser.

Det er naivt at tro, at den grønne omstilling kan klares uden besvær, omkostninger og konflikter på kort sigt. Det er et spørgsmål om politisk vilje og mod. Så forhåbentlig får vi efter det kommende folketingsvalg en regering, som tør vælge reel klimahandling til, så vi alle kan få mere sikkerhed, renere luft og vand, sundere fødevarer og nye fremtidssikrede arbejdspladser.

Læs det samlede udspil her.

Skriv en kommentar