Et vigtigt vendepunkt i den globale omstilling rykker tættere på, når Indien og Kinas kulforbrug i elektricitetssektoren falder.
Når vi menneskers udledning af CO2 er steget voldsomt de seneste 10 år, er to lande centrale. Kina og Indiens buldrende vækstlokotiver har sat fut i kulkedlerne. Nu ser udviklingen ud til at være bremset.
I 2025 brugte de to lande mindre kul til at producere elektricitet, viser en analyse fra organisationen Centre for Research on Energy and Clean Air (CREA).
Kulforbruget til industrien er ikke en del af analysen. Ikke desto mindre er det ifølge CREA et vigtigt tegn på, at kloden kommer tættere på et vendepunkt, hvor CO2-udledningerne falder.
– Mens mange udfordringer består, er faldet i kul-elproduktionen et historisk øjeblik, der kan hjælpe med, at de globale emissioner når et toppunkt, skriver Lauri Myllyvirta, ledende analytiker ved CREA, hos mediet Carbon Brief.
Det opsigtsvækkende er, at det faldende kulforbrug ikke skyldes faldende elproduktion eller vækstproblemer, men at landene investerer i vedvarende energi.
Læs mere her.
Dejligt at de er begyndt at skrue ned for det.