Her en lille historie om Rachel bor i Tchad, hvor hun i årevis kæmpede for at forsørge sin familie. I dag har hun sin egen forretning, en opsparing og tro på, alt kan ændres. En tilværelse, hun selv er lykkedes med at banke op fra næsten ingenting – blot med en håndsrækning fra sin CARE kvindegruppe.
Tidligt om morgenen, når folk i hendes landsby haster afsted på arbejde, sidder Rachel klar med fade fulde af nybagte donuts og ristede jordnødder. Rachel hilser venligt, byder på smagsprøver – og kunderne stopper op.
Da hverdagen var en kamp
For få år siden så livet helt anderledes ud. Rachel var alene med seks børn og uden nogen form for sikkerhed. Hun sled som daglejer og bekymrede sig konstant for, hvor næste måltid skulle komme fra.
”Jeg kunne ikke sende alle mine børn i skole. Nogle dage havde vi ikke noget at spise. Jeg vidste ikke, hvordan vi skulle klare os,” fortæller Rachel stille.
Det var først, da hun hørte om CAREs kvindegruppe i landsbyen, at håbet begyndte at spire. Hun var skeptisk i starten – men valgte at tage chancen.
En gruppe, der ændrede alt
I kvindegruppen lærte Rachel at spare op og tage små lån. Hendes første lån brugte hun på mel og olie – og så begyndte hun at bage.
Hver aften står hun i sit køkken og laver donuts, så de er helt friske tidligt næste morgen, når kunderne kommer forbi på vej til arbejde.
Hendes forretning vokser stille og roligt, og det har givet hende mulighed for at spare op.
De opsparede penge har Rachel investeret i at dyrke sine egne jordnødder og majs. Det, familien ikke selv spiser, sælger hun videre.
Hendes ældste søn har netop afsluttet gymnasiet, og nu drømmer han om universitetet. Rachel sparer op til hans studie – lidt efter lidt.
”Jeg er meget stolt af min søn,” siger hun og smiler.
“Vi venter ikke længere på mændene”
Men det er ikke kun pengene, der er en sejr. Det er følelsen af selvstændighed også – og den er Rachel ikke ene om. Kvindegruppen har givet mange styrke og selvtillid.
”Vi sidder ikke længere og venter på mændene. Vi sender vores børn i skole, vi sparer op, vi klarer os selv. Vi er stærke – ligesom mænd. Nogle gange stærkere,” smiler Rachel.
Kilde: CARE