Et nyt internationalt samarbejde skal hjælpe byggebranchen med at genanvende materialer og mindske affald. Syv partnere fra fem lande står bag og over 125 virksomheder involveres.
Det nye projekt skal fremme internationalt samarbejdet mellem virksomheder og vidensinstitutioner fra Danmark, Polen, Litauen, Tyskland og Sverige gennem både regionale og internationale aktiviteter. Målet er at udvikle et netværk og finde konkrete løsninger, der kan hjælpe virksomheder i byggebranchen med at implementere cirkulære strategier og reducere mængden af byggeaffald.
“Circular South Baltic markerer et vigtigt skridt mod internationalt samarbejde om en mere cirkulær byggebranche. Ved at samle de rette partnere skaber vi mulighed for forandring, der både styrker miljøet og økonomien i Østersøregionen. Med fokus på innovation og internationalt samarbejde vil vi mindske sektorens miljøaftryk og samtidig støtte virksomheder i at indføre cirkulære løsninger”, siger Morten Pristed, projektleder i Erhvervshus Sjælland, der står i spidsen for projektet.
Læs mere her.