Green islam i Indonesien

Indonesien, der er verdens største muslimske nationer, satser på Green Islam og har netop erklæret økoteologi for en af hovedprioriteterne i 2025.

Green Islam er en religiøs tilgang til miljøet, hvor troende ser naturen som hellig og skabt af Gud, og mennesket som naturens forvalter – ikke hersker.

Green Islam er den muslimske version af økoteologi. Her udspringer bevægelsen i græsrodsaktivisme for 20 år siden, hvor miljøaktivisten Aak Abdullah al-Kudus kombinerede religiøse fester med træplantning, og fik dødstrusler for det.

Men al-Kudus mistede ikke modet. Han fik bl.a. dækket en hel vulkan med bambus og frugttræer sammen med en hær af frivillige, og mentaliteten har generelt rykket sig i kvantespring siden, heldigvis.

I dag findes der selverklærede øko-moskeer der fungerer som grønne centre, hvor bæredygtige materialer, regnvandshøst og solpaneler væves naturligt ind i bøn – og Indonesien har siden 2020 været særligt frembrusende. Måske med god grund.

Målet er at transformere 70% af Indonesiens 800.000 moskeer til grønne centre, hvor koranlæsninger tolker naturbevarelse som en muslimsk pligt.

Kilde: ActualNews