Sidste år var 100.000 danskere tilmeldt klimahandledagen. I år – den 28. april – var 200.000 tilmeldt en lokal aktivitet til styrkelse for klima, biodiversitet eller bæredygtighed.
Ikke så meget snak. Bare en lang række lokale og overskuelige handlingerne hvor folk gik sammen med andre til fælles gavn. Viljen til at gøre noget er intakt.
Det er ellers ikke fordi det skorter på nedslående historier: folk i hele verden er trætte af klimaet. Skeptikerne og benægterne har fået fornyet medvind. Fridays for Future går ikke længere på gaden. Højrefløjen marcherer omvendt frem på en antiklimadagsorden, bønderne protesterer mod klimatiltag, og grøn politik bliver rullet tilbage. Der er masser af fortællinger, men det er ikke hele fortællingen.
Klimahandledagen satte et andet fokus. Læs mere her.
Jeg tror at vi, som befolkning er trætte af at alting sovses ind i energi-selskabernes længe indførte begrænsninger af den almindelige menneskelige frihed til at agere på egen jord.
Ejerforeninger fik jo støtte fra Shell og andre selskaber til at tryne enhver vindturbine der blev sat op, selv kilometer væk.
Ejerforeninger fik også støtte til at tyranisere naboer som “Opsatte et større solcelleanlæg end dem selv”. Olieindustrien støttede også den massive kamp i folketinget (i Danmark, altså!!) som gik på at Solcelle-strømmen tilbage i nettet, skulle stoppes, med vold og magt.
Den eneste – eneste – måde jeg kan se, at vi kan få energi-systemerne i Danmark (og resten af verden) til at fungere på, er at fjerne størsteparten af reguleringer i den vedvarende energi-sektor – og at gøre enhver vedvarende energi-løsning til et kooperativt anliggende – hvorved en nabo ikke kan forhindre en anden nabo i at installere solceller eller vindturbiner, men kan blive medlem af den andelsorganisation som installerer den. Det vil give en stor styrke at enhver kan melde sig ind, hvis de ønsker at bidrage til strøm eller aftage strøm, og hvis denne strøm kan aftappes på tværs af skel osv. – sålænge helt formelle retningslinier overholdes (her taler jeg, teknisk, afsikringsmæssigt, brandsikrings-mæssigt mv.).
Vi er nødt til at fjerne den statslige regulering via elafgifterne. Det slår ganske enkelt alle solcelle-initiativer ihjel.
Omkring priserne på anlæg – så er disse kunstigt profit-optimerede. Man kan let få solcellerne – men montage-beslagene, montagen og så videre koster op til 9 gange prisen af selve solcellerne. Også her har vi brug for at vi genstarter. Det skal være muligt for en Hr. og Fru Hakkebøf at sætte solceller op på deres hjem, og vindturbiner også – og så skal det som sagt være muligt for naboen at blive medlem hvis vedkommende ønsker at bidrage med energi eller aftage energi (eller typisk: begge). Derved får vi afmonopoliseret energi-leverancerne, og vi giver et kraftigt incitament til at enhver der sætter strøm eller lignende op, blot kan sætte nogle stik og en elmåler op – og grave nogle kabler ned, og putte nogle relæer på – og så kan enhver gruppe af naboer, fra 2 naboer og op til flere tusinde – koble sig sammen.
Og med den mulighed, så får el-selskaberne pludselig konkurrence, og så kan man jo forestille sig at de ikke mere kan tage kr. 1.75 per kWh for at transportere energien. Det er jo ågerpriser som kun kan finde sted i et monopol.
Prisen for at transportere el, i et professionelt udført netværk, ligger nede på ganske få øre per kWh, fordi, hvis man eksempelvis tager et eksempel med en almindelig 230 Volts ledning der koster 10 kroner per meter, og vi trækker 100 meter til naboen, så kan denne trække 2 kiloWatt. Den koster så 1000 kroner. Det betyder at prisen per times brug falder når tiden går. På et år er der eksempelvis 2000 solskinstimer. Hvis vi leverer 2 kiloWatt i dette tidsrum giver det 4000 kWh over dette ene år. Det vil så give en pris på 1000/4000 = kr. 0,25 per kWh for denne transport. Over 10 år giver det så 2,5 øre per kWh. Vi kan vel – uden at overdrive – antage at kablet holder i 10 år. Så hvis vi antager en maksimum pris for transporten på kr. 0,025 (altså 2,5 øre) pr. kWh, så er det ikke overdrevet.
Venlig hilsen
David Svarrer
dsvarrer@skyfi.energy
50176737
En anden detalje der kan gøre stort set enhver træt, er jo at CO2 ikke ser ud til at være årsagen til klimaforandringerne, men at manglen på træer (som jo skaber fordampning og dermed køling) ser ud som om de er en væsentlig del af problemstillingen.
Den svagt forøgede mængde vanddamp i atmosfæren som fordampningen fra de cirka 3.1 trillioner træer vi har slagtet siden 1800-tallet – bevirkede at luften i højere luftlag absorberede varmen fra solen inden den nåede jorden.
Jordens energi-indtag og energi-afgivning er derfor stadig den samme. Men processen med at optage energi og afgive energi har blot rykket tættere på jordens overflade, og har derfor, foreløbig, givet en svag temperaturstigning.
Vi taler om at temperaturen “nær-jord” – altså – i 2 meters højde over jordoverfladen – er steget. Denne temperatur påvirker naturligvis gletchere og ishavet osv. osv. – og derfor er løsningen, at vi skal plante de cirka 3.1 trillioner træer tilbage, over de næste årtier. Det svarer kun til nogle få hundrede træer per levende menneske (vi er godt 8 mia. mennesker nu). Så det er overkommeligt.
Det forklarer så også hvorfor CO2-niveauet er højere nu end tidligere – ganske enkelt fordi der er færre træer til at absorbere CO2’en og lave O2 ud af CO2’en. Hvis vi plantede disse 3.1 trillioner træer på én gang, eksempelvis i løbet af 1 år, så ville det alligevel tage mere end 50 år, inden den udledte CO2 var kommet ned på blot halvdelen. Men tilvæksten i CO2 ville blive stoppet stort set i løbet af en 5-års periode.
Venligst
David Svarrer
dsvarrer@skyfi.energy
50176737