Aktivister bag større klima-aktioner vinder prestigefyldt pris

Dette års Goldman-prisuddeling er løbet af stablen og har fundet sine syv vindende modtagere af prisen, for dette års klima og miljøaktivisme.

Goldman-prisen bliver givet hvert år til almindelige mennesker, der igennem deres aktivisme og kampagner tager ekstraordinære skridt til at beskytte planeten mod forurening og ødelæggelse af økosystemer.

En af dette års vindere er tunesiske Semia Gharbi, der både forsker og underviser i klima og miljø. Gharbi vandt prisen for sin rolle i en sag, der igennem en aktivistisk kampagne kastede lys på et organiseret kriminelt netværk, der deponerede almindeligt husholdningsaffald til en større losseplads i Tunesien. Netværket lod som om, der var tale om genbrugsplastik. Hendes kampagne endte med, at 40 personer blev anholdt, inklusiv 26 offentlige ansatte. 

Læs mere her.