Med sine 266 meter er vindmøllen over seks gange så høj som Rundetårn, vejer 600 ton og er højere end Danmarks højeste bygningsværk, pylonerne på Storebæltsbroen, der “kun” er 254 meter høje.
Onsdag kan virksomheden Vestas rejse verdens højeste, kommercielle vindmølle ved havnen i den vestjyske by Thyborøn.
Vindmøllen er ejet af lokale, for 2800 personer med adresse i Lemvig Kommune har købt anpart og finansieret vindmøllen. Det gør det til verdens største vindmøllelaug.
Ifølge Jens Jørgen Birch, der er bestyrelsesmedlem i Thyborøn Sydhavns Møllelaug, har der været stor lokal opbakning til projektet.
Læs mere her.