Bangladesh: Grundig efterforskning ang. giftdød og hurtig reaktion fra myndighederne

I Bangladesh undrede forskere sig over fund af bly i blodet hos folk langt ude på landet. Det startede en efterforskning i landets krydderimarkeder – og en effektiv indsats for at stoppe forurenede fødevarer.

De fandt – efter grundig eftersøgning – ud af at synbderen var gurkemeje. Gurkemejes største kvalitet er nemlig den gule farve, den tilføjer i curries og daal og mange andre retter i Sydasien, hvor den i tusindvis af år har været brugt til madlavning, men også som farvemiddel til stof og klæde, kosmetik og som naturmedicin – og herhjemme er det gurkemeje, der giver ”danskerkarry” sin gule farve. Farven er altså helt central.

Forskerne indså, at der i flere polermøller blev tilsat kemikaliet blychromat, der ellers mest er brugt i billig maling og til at farve plastik, for at sætte ekstra knald på farven. Og som navnet antyder, er det altså i høj grad er lavet af bly.

Forskerne tog deres nye viden med til de bangladeshiske myndigheder for fødevaresikkerhed for at få stoppet det forgiftede krydderi. Myndighederne tog det meget seriøst og sammen lavede de en plan.

Blot to dage efter mødet var myndighederne klar med en meddelelse om, at blyforening var sundhedsskadeligt, forbudt og kunne blive straffet med bøder og fængsel. En flyer blev printet i 50.000 eksemplarer og hængt op på de store krydderimarkeder, og de lokale medier dækkede forureningen intensivt – mindst seks forskellige radio- og tv-stationer begyndte at grave i sagen. Det fik ikke bare efterspørgslen til at styrtdykke, men betød også politikere, inklusive premierministeren, lovede kontrol og opfølgning.

Læs mere her om den grundige efterforskning og myndighedernes opfølgning.