“Med den vel nu forhenværende præsident Bashar al-Assads adresseændring fra Damaskus til en by i Rusland, så er et mulighedsvindue, som ellers virkede solidt sømmet til, pludselig sprunget op – muligheden for, at vi for alvor giver det syriske civilsamfund en hånd, en hestesko og hvad der ellers findes af konstruktive powertools i vores udenrigspolitiske værktøjskasse.”
Se her en kommentar af Pernille Brix er chef for partnerskaber og bæredygtighed på Globalnyt.
Den tidligere souschef på den danske ambassade i Damaskus Morten Scriver Andersen er også forsigtig optimist. Læs mere her.
Er der nogen der kan forklare mig hvad årsagen er til at en enkelt mand og hans måske 20, 50 eller 200 idioter kan lægge et land øde med over 10 millioner mennesker?
Hvad er det for en frygt som vi af en eller anden grund har, som holder os i skak?
I Kenya har ungdommen taget fat om struben på deres seneste diktator Ruto, som i skjul af facade-demokrati, men med bortførelser og tilfældige drab på hans politiske modstandere prøver at knægte ytringsfriheden med jargon såsom: “Ungdommen bør rette ind og vise ansvar” – hvor det som ungdommen ret beset tager fat om, er landsomfattende korruption med præsident-diktatoren som den øverst-kommanderende.
Hvorfor tør Kenyanere, mens Syrere ikke tør?
Kenyanerne har lagt ud med en grænsende til det vanvittige humor-kampagne, der går landet rundt, mens præsident-diktatoren bider i græsset i vrede. Han prøver alle tricks, men måtte for nylig undlade at tage flere store lån hos IMF eller World Bank – og det har man kunnet se ikke havde nogen negativ effekt på betalingsbalancen og vekselkursen. Kursen har gået fra 1 krone for 23 shilling for et år siden og nu ned til 1 krone for 18 shilling. Dette er sket uden indgreb såsom lån. Landet har lånt så meget allerede at de betaler over 60% af deres GDP tilbage på lån. Et i forvejen alt for højt tal. Og det mærker kenyanerne i form af hårde økonomiske vilkår. Og det vil ungdommen nu ikke have går hen og bliver værre endnu, så de har taget front imod korruptions-regeringen og det ser ud til at virke.
De arrangerer strejker, som præsident-diktatoren prøver at stoppe uden held – de plastrer alt der kan plastres til på internettet på X, på TikTok og andre steder, med deres humoristiske karikatur af præsident-diktatoren som de kalder Kasongo. Aner ikke hvor det kommer fra, men alle skriger af grin, og præsidenten ser at han intet kan gøre ved det. Han prøvede på et tidspunkt at lukke internettet – men han fandt ud af at det ikke hjalp. Billederne af ham, meget lidet flatterende – nyhederne om hans tomme løfter overalt kom igennem – men nu via satellit-internet – så han stod til kæmpe-latterliggørelse i udlandet.
Det er interessant at se at enorme befolkningsgrupper ikke kan knægtes mere så let – altså – i Kenya – mens vi må se at lære af hvad der sker dér, og se om vi kan få det samme til at ske f.eks. i USA og Danmark, der heller ikke står tilbage for at være i diktatorers vold – herunder Mette Frederiksen og hendes gibbedigook-håndtering af eksempelvis Covid19 som alle så blev politisk tvangsindlagt til – vaccinerne f.eks.- og energiselskaberne med deres total-korrupte karteller.
Hvad er der sket med os Danskere? Skulle vi ikke se til at komme på barrikaderne også – me kæmpe grin, fis og ballade, karrikatur-tegninger og alt hvad vi har i lommerne – vi skal finde vor indenrigspolitiske værktøjskasse frem og få aflivet de der korrupte energiselskaber og deres politiske rævekagestøbere.
Hav et vidunderligt 2025 – det har jeg – blandt andet takket været POSITIVE NYHEDER fra vor allesammens elskede Knud Anker Iversen.